Tag-arkiv: kampagne

Jubelgave nr. 2: HOLSTEBRO EFTER MIDNAT

Holstebroroman

Lyden af et langtrukkent dødsskrig flængede gennem Holstebros nattestille gader, skar sig ind i de sovende storbyhoveder og efterlod dybe sår i hjerterne hos mange af dem, der lyttede og senere blev klar over, hvad der var foregået.

Et ungt og yndigt væsen var gået til grunde i det moralske og materielle morads, som denne og andre metropoler udgør.

Hvorfor skulle Hilda Blodhorst møde så grusom en skæbne i så ung en alder? Få år forinden havde hun været et smukt, harmonisk og lykkeligt barn. Hendes hverdag på Vester Usseldrup Hede gik med markarbejde, husdyrpleje og indendørs sysler i landbohjemmet, hvor hun med ferm hånd assisterede sin moder, når brunvaren skulle henkoges eller syltes, når en ged skulle slagtes eller den halvårlige kogevask af familiens sparsomme beklædning forestod.

Hilda var netop fyldt 17, da hendes ungdommelige uskyld og lyksalighed fik sit grundskud.

– Hvad er dog det? spurgte hun, da hun en sen fredag aften kom hjem fra sit betroede arbejde som sildehovedsorterer på Blodhavn midtermole. I stuen stod en plastickasse på størrelse med en halv ligkiste. Et gråhvidt billede flimrede på kassens forside, og i sofaen sad en indtørret olding med skorper af chokolade – eller var det noget andet brunt? – omkring munden.

– Sæt dig, min tøs, nyd synet, det er et tv-apparat!

Hildas onkel, Bob Z. Blodhorst, var vendt hjem efter 64 år som barber og banjovirtuos i Chicago. Hilda havde hørt om den velbeslåede onkel gennem hele sin barndom, og her sad han, strålende af økonomisk og kulturel overmagt.

Det var ikke onkel Bobs amerikanske accent eller lyden af den medbragte banjo, der ødelagde Hildas videre liv. Nej, katastrofen var det fjernsynsapparat, han havde anskaffet og placeret i slægtsboligen.

Efter få uger som fjernseer havde Hilda klippet sin lørdagskjole i stykker fra neden, så det meste af hendes understel nu var blotlagt, når hun gik til dans i Klamhuse Landproletariske Festsalon (indrettet på loftet over bolsmand Jochumsens svinestald). Ydermere havde hun sat sig i bundløs gæld for at erhverve de smøremidler og kulørte pulvere, der omdannede hendes kønne, sunde ansigt til en hæslig, permanent fastelavnsmaske.

Efter endnu en kort nedgangstid flygtede Hilda en søndag morgen over sognegrænsen og begav sig mod Holstebro. I storbyen var hendes endelige fald dybt, brat og uundgåeligt.

Den unge stemmes dødsskrig runger for evigt i ørerne og samvittigheden på dem, der oplevede det eller var medskyldige.

Efterskrift:

Denne roman er ligesom flere andre i årets kalender baseret på virkelige begivenheder. Til dokumentation vedhæftes et billede af onkel Bob fra hans storhedstid i Chicago:

Onkel Bob

Gubert Skodhave
Holstebro efter midnat
2. udgave, 1. oplag

Approberet og finjusteret af
Louis B. Knockel

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

Jubelgave nr. 1: ENKELTBILLET TIL HELVEDE

Togroman

Kapitel 1

»… TUD … TUUUUD …«
Nu var det alvor. Fredagsunderholdningsprogrammet Helvede havde premiere. Endelig et program med substans og konsekvenser. hvis man tabte.
“Velkommen til Helvede,” skrattede værten i højttaleren.
Deltagerne Candy, Kølle og Zuzanne befandt sig i den bagerste togvogn. Der var kameraer i loftet og på væggene.
“Lokomotivet er på vej ud over en kløft. Hvis I når frem til den forreste vogn og standser toget i tide, har I vundet. Ellers vil I opleve et frit fald på 800 meter. Ha, ha.”
Candy og Kølle stirrede fjoget på hinanden. Zuzanne så blank ud.
“Sæt i gang!”
Candy smed straks tøjet og fimsede rundt i togvognen.
“Hvad laver du, Candy?” grinede Kølle.
“Det er da det, vi plejer, ikke,” svarede hun. “Nu fester vi!”
“Nej, Candy …” Zuzanne gik hen mod døren lige fremme. “Vi skal bremse toget.”

Kapitel 2

»… TUUUD … TUUUUD …«
De kom ind i en stærkt oplyst togvogn. Lagerrummet. Der stod reoler og borde med glas og flasker, bøger, husholdningsmaskiner og andre ting.
“Se,” sagde Candy energisk og løftede et gevær op fra bordet. “En vandpistol!”
Hun skød Kølle med et gigantisk brag. Han drattede om.
“Det var ikke en vandpistol, Candy,” stønnede han, før han døde.
“Ups,” sagde den nøgne kvinde og trak på skuldrene.
Nu var der kun to deltagere tilbage. Candy kiggede forvirret ind i en af kameralinserne.
“Har jeg vundet nu?”

Kapitel 3

»… TUD … TUUD … TUUD …«
Zuzanne og Candy trippede gennem latrinvognen og køkkenvognen. Transportmidlet virkede uendelig langt.
“Jeg fryser,” udbrød Candy. “Og jeg keder mig. Hvor er sprutten? Hvor er mændene? Hvor er boblebadet?”
“Vi skal ikke feste nu, skatter,” udbrød Zuzanne og rystede grinende på hovedet.”Vi skal trække i bremsen, ellers dør vi jo. Hørte du ikke manden?”
“Jeg vil hellere feste …” Candy begyndte at danse foran de mange kameraer.
“Tiden går, piger. I nærmer jer klippen.”
Zuzanne trak Candy med sig videre. De kom ud på en afsats mellem to vogne. Her stod en kæmpemæssig arrig herre i grøn habit.
Candy sprang i favnen på ham.
“Du er da vist en farlig fyr,” sagde hun kælent.
“Lad være med det!” brølede han og kastede Candy ud fra toget. Hun landede mellem kaktusserne i et minefelt og blev sprængt i tusinde stykker. Nu var der kun én deltager tilbage.
Manden løftede Zuzanne og holdt hende ud over afsatsen.
“Skal du samme vej?” råbte han.
“Nej,” sagde Zuzanne hæst.
Han trak hende tilbage i sikkerhed.
“Så kom i op omdrejninger, kvinde. Stands toget for pokker.”

Kapitel 4

»… TUD … TUUUUD …«
Zuzanne slog døren op til førervognen og fik øje på det røde håndtag: Bremsen.
Hun gik frem, men stivnede pludseligt. Hun var i chok.
Håndtaget var fastholdt af en mekanisk lås med et tastatur. Ved låsen hang et skilt:
»Indtast dit navn for at åbne.«
“Åh, gud,” jamrede Zuzanne panisk. “Ikke det. Alt andet end det. Hvordan skulle jeg dog kunne finde ud af det. I har gjort det med vilje. Det kan I ikke være bekendt, altså!”
Gennem frontruden var skrænten skræmmende tæt på. Hun var stillet overfor den værst tænkelige opgave til dato, men hun kunne simpelthen ikke finde ud af det. I højtalerne bragede Ode to joy på fuld ublæsning.
Kvinden sank fortabt sammen på gulvet.

Milton Maribo:
ENKELTBILLET TIL HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Næste kalenderblad

Totalkalenderoversigten

Avisens forside

 

Familien Svedegaard eneansvarlig for lokalt rekordklima

Videnskabelig dom afsagt

Med 99,87 procent sikkerhed er det nu videnskabeligt fastslået, at en enkelt familie kan gøres ansvarlig for de klimaforandringer, som gennem de sidste cirka 10 år har forvandlet Blodhavn, Usseldrup og Klamhuse sogne til subtropisk område.

Klima01

Det er den mangeårige hobbymeteorolog, fhv. kommunekasserer Q. C. Qualm, der efter grundige studier såvel i marken som ved skrivebordet derhjemme kan placere eneansvaret hos gårdejerfamilien Svedegaard, residerende på den ejendom nær Blodhøj, som de nulevende Svedegaarders oldefar, Hubert Mbeko Svedegaard (1804-1907) tog navn efter.

– Det er almindeligt kendt, at Hubert var indvandret fra Afrika og ofte talte med længsel om forholdene i Sahara, det frie liv på kamelryg osv. Hans temperament og medfødte temperatur er gået i arv ned gennem generationerne, og de tre søskende, som nu driver gården, afgiver mere overskudsvarme end ca. 40.000 normale nordvestjyder tilsammen. Selv ved midvinter damper det usundt omkring ejendommen, siger meteorologen i en kommentar til sin rapport.

Klima02

– Siden de tre blev voksne og for alvor gik ind i masturbationsidrætten, har vi set en uafbrudt stigende temperatur på egnen, og sammenhængen burde for længst være gået op for alle, også for mig.

Rapporten foreslår, at de nulevende Svedegaard-efterkommere udvises til et land syd for Middelhavet, men en talsmand for turistindustrien sagde sent i aftes, at dette kunne føre til en lokal erhvervsnedtur.

Klima03

– Situationen må regnes igennem og overvejes nøje, før noget besluttes, udtalte strandsexualitetsinspektør Joseph Schleimhuber-Svendsen. – En yderligere temperaturstigning på tre-fire grader vil være til gavn for bl.a. naturistbevægelsen og vil også gøre det muligt at udsætte tropefisk i de lokale farvande. Jeg har ikke noget mod torsk og rødspætter, men tiderne skifter, og vi bør følge med udviklingen.

SE OGSÅ:

HenvHalunkBORDELGED

Alkoholikere opruster til storkampagne

Jublende organisationsnyt

Usseldrup-egnens alkoholikere har på en ekstraordinær kongres besluttet at opruste deres organisationer, så de opnår den nødvendige samlede gennemslagskraft til en kampagne af hidtil uset omfang.

Nordvestjyske Alkoholikeres Centralkomité konstituerede sig på kongressen med et politbureau, bestående af formanden for Yngre Drankeres Onsdagsklub, amputationslæge Olgar Buddik, f. 1938, Landproletariske Vanedrankeres præsident, roearbejder Armand Knockel, f. 1941, samt Geriatrisk Alkoholikerforbunds generalsekretær, fhv. fækalieafbærer Folbert Gruus, f. 1919.

Druk01

Herudover støttes arbejdet af Homofile Alkoholikeres Nordvestjyllandskreds, Ungdomsforbundet Grøn Elixir (som netop har åbnet klublokaler over en kloakrist i Blodhavn) samt Akademiske Alkoholikeres Broderskab. Sidstnævnte har kun ét overlevende medlem på egnen, suppekøkkenbestyrer Jallah Zweistein, Vester Usseldrup, der under kongressen lovede at drikke sig ihjel inden nytårsaften.

Kampagnen er inspireret af de senere års store fremstød for rygersagen, og der vil især blive lagt vægt på at få den unge generation af nordvestjyder til at følge egnens alkoholiske traditioner.

Ølmand

– Vi ønsker at se en glad og frigjort ungdom med den hjemmerullede roetopcigar i venstre hånd og en flaske gul hestepilsner i den højre, udtaler diplomalkoholiker Ras Q. Urning, f. 1979, der med sin professionelle baggrund var det naturlige valg til kampagneleder.

SE OGSÅ:

HenvÅRETSHUSDYR

Kollektiv nordvestjysk transport op i tempo og kapacitet

Jubeltransportreportage: Crass Børsting
Foto: Yollah Børsting, Siri Schneckelfritz m.fl. 

For miljøets, økonomiens og den ranke morals skyld vil kollektiv transport i de kommende måneder og år blive dramatisk oprustet i vore nordvestjyske hjemsogne. Al tarmgas, som hidtil er forsvundet ud gennem landproletariatets buksebage, vil blive dirigeret ind i de transportmidler, der skal varetage opgaverne, og alle dertil egnede vehikler vil ligeledes blive forsynet med pedalaggregater til muskulær fremdrift.

Kollektiv transport

Indledningsvis vil Nordvestjysk Landproletarforbund tilbyde daglig kørelejlighed fra Klamhuse og Nørre Usseldrup mod de talrige arbejdspladser i Blodhavn. Påstigning kl. 05.17 prc. i Klamhuse, 05.29 i Nørre Usseldrup, fælles hjemfart fra Blodhavn Midtermole kl. 21.04 prc.

Griserytter

Mange af vore private transportmidler sættes ligeledes ind i denne kampagne. Veltrænede husdyr skal færdes på sognevejene det meste af døgnet og således gøre mere nytte, end de hidtil har gjort.

Kollektiv02

Som overordnet transportkoordinator er indsat postmester R. Schneckelfritz, Vester Klamhuse, der siden 1989 har vist et fremragende talent for effektivisering af brevomdelingen. Mens 17 brevbude ved hans tiltrædelse udbragte ialt ca. 180 daglige forsendelser, er det nu 15 bude, der klarer ca. 191 forsendelser. Postvæsenets administration er i samme periode forøget fra 2 til 11 medarbejdere, men da de fleste af disse er masturbationsidrætsmænd med permanent orlov, er omkostningerne uden betydning.

Det samlede storprojekt er understøttet af Den Knockelske Samfundsfond med 8,76 kr. og flere tusinde tilrettevisende færdselslussinger.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

 

Banjoparade, festlussinger og fækaliepyramide

LOUIS B. KNOCKEL 100 ÅR

Vor hjemstavns ranke førerskikkelse nærmer sig en historisk milepæl, og da hans ønske om at lade dagen passere i stilhed ikke kan opfyldes, har han udstedt følgende (endelige og uomstødelige) anvisninger for festligholdelsen:

BanjoGirl
1. BANJOPARADE
Samtlige certificerede banjospillende medborgere træder an på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor de lader instrumenterne yde det maksimale, indtil fødselaren med hasselkæppeprygl tilkendegiver, at nu er det nok.
Landsdelens voksne, oppegående landproletarer er i mellemtiden mødt frem og har taget opstilling som anvist, ranke og med renskurede ansigter.

BanjoBoys
2. LUSSINGDANS
Nordvestjysk folkemusiks siamesiske mesterbrødre, Hilbert og Hubert Schneckelfritz, Klamhuse Vestermark, leverer derefter i præcis syv minutter og 32 sekunder akkompagnement til den traditionelle folkedans, vi kender under navnet lussingkarrusellen.
Mens leende og jublende dansere hvirvler omkring i stramt formerede storkredse, vil titusinder eller endog hundredetusinder af lussinger blive udvekslet.

Fækalieudgravning
3. FÆKALIEPYRAMIDEAFSLØRING
Fødselaren har under trussel om dødsstraf frabedt sig personlige gaver. Til varigt minde om hans lange og fortjenstfulde virke i fækaliesagens tjeneste er 30-40 tons brunvare gravet op fra depoter i omegnen, tørret, håndklappet og stablet i pyramideform på Klamhuse Hede.
Individuelle donationer i form af friske faconfækalier eller andet højkvalitetsmateriale kan henlægges på pyramidens nederste trin. Blomster, gratulationskort og andre distraktioner frabedes.

Betler
4. ADGANGSBETINGELSER
Nordvestjyske landproletarer, disses hustruer, børn, husdyr og tyende forventes undtagelsesløst at møde frem. Udensogns gæster, herunder svenske turister og akademiske velhavere fra Holstebro, vil blive tolereret, så længe de følger lokalt opsynspersonels anvisninger og uden mindste tøven betaler, hvad der bliver forlangt af dem.

Festens varighed er planlagt til 23 1/2 minut, og den gentages ikke. Mød altså frem i strålende humør, med barberede og olierede lussingkinder, gerne også med en dampende frisk brunkage eller to til den ovenfor omtalte hæderspyramide.

SE OGSÅ:

HenvNYTÅRSTALE2

Retur til forsiden

Kæmpeinsekter oplæres til disciplinær indsats

NYE HJÆLPERE FRA DYBET

Vidunderligt nyt ruller netop nu ind over de nordvestjyske kyster. Årtiers disciplinkrise står foran en løsning. Ikke blot familie-, husdyr- og turistkontrollen, også sexuallivet og fækalieproduktionen vil finde et stabilt leje takket være den indsats, som dresserede kæmpeinsekter kan tilføre.

Insekt01

Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250 kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej, men de fleste trækkes op af Vesterhavet.

Insekt02

Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et intensivt kursus i alle gængse former for disciplinhåndhævelse. – De lærer ikke hurtigt, men når de først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er eneansvarlig for insektoplæringen.

Insekt03

– Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt, siden fuldfigur-pryglomaten blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af gigant-insekterne. – Jeg glæder mig til at se den modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for vore hjemsogne.

MBDFLYY EC003

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ

Lambert Larsen udleverer sit privatliv

HalunkLOGO

Realitetsfjernsyn er kommet til Nordvestjylland

I dag ved daggry underskrev postmanden Lambert Larsen en 119 sider lang kontrakt, hvorved han permanent giver afkald på sit privatliv. Fra nu af og i al evighed vil et kamerahold bestående af 15 mand følge ham i hans gøren og laden døgnet rundt, året rundt.

Dokumentationen vises live på alle fjernsynsapparater i en radius af 100 kilometer under programtitlen “Mit liv i en nøddeskal”.

Realitetsfjernsyn01

Motivationen for det usædvanlige tiltag forklarede hr. Larsen straks, da han havde lagt fyldepennen fra sig efter endt signatur:

– Jeg er en ufattelig interessant person. Langt mere spændende end mine medborgere. Jeg har intet at skjule. Alt skal frem. Betragt det som en gave fra mig til samfundet, udtalte den nye tv-stjerne.

Realitetsfjernsyn03

Allerede efter få timer på skærmen er interessen blandt befolkningen mærkbar. Seertallene er steget drastisk og ser ud til forblive høje.

Realitetsfjernsyn04

I alle afkroge af hr. Larsens domicil er der installeret kameraer, mikrofoner samt bevægelses- og varmesensorer, så ingen detaljer vil gå omverdenen forbi. Antallet af kameraer i huset skal tælles i snesevis, halvdelen anbragt i og omkring das og bad.

Realitetsfjernsyn02

Hr. Larsens gavmilde deling af sit privatliv stopper dog ikke her. I slutningen af måneden vil han få indopereret et kamera i sit korpus, så seerne kan få indblik i hans indvendige funktioner.

– Når man har sagt A, må man også sige B, påpeger han.

Postmand Larsen har store planer for i morgen. Han har tænkt sig at ryge en god pibe tobak, bedække op til flere husdyr, pudse sølvtøj og derefter gå tidligt i seng.

– Alt til ære for mit publikum, griner Lambert Larsen, Nordvestjyllands nye store realitets-stjerne.

SE OGSÅ:

HenvHalunkPHALLOS14

 

Ruben Angst til Bruxelles med glødende kinder

Resultatet af Europavalget landede, hvor Det Knockelske Prognoseinstitut af 1947 KmbH havde forudset. Ruben Angst bliver sendt til Bruxelles med 98,69 pct. af stemmerne.

Ruben sejrsfest

Begejstringen var stor, da vælgerne samledes på Stationspladsen. Louis B. Knockel uddelte nogle hundrede paradelussinger, inden han gik over til seriøs og grundig lussering af valgets sejrherre.

Som de fleste vil vide, er det vor hidtidige generalguvernør Ruben Angst, der nu med glødende kinder er på vej til Bruxelles. Han har haft en kort og brat opstigende karriere. Efter mange år som pudddelfrisør i Djakarta vendte han hjem, da hans broder, det politiske kampagnegeni Arno Angst, alt for tidligt var blevet offer for en brunvareeksplosion og spredt over flere kvadratkilometer.

Rubenvælger02

– Siden Arnos tragiske bortgang har vi måttet konstatere, at Ruben ganske vist ligner ham af ydre, men han savner den ældre broders gennemslagskraft, udtalte Louis B. Knockel under valgkampen. – Ligeledes har Rubens indsats for lussingdisciplin, fækalieforædling, masturbationsidræt og andre lokale mærkesager været skuffende ringe.

Rubenfullsize

– Vi hilser med tilfredshed, at Ruben nu bliver gemt af vejen i Bruxelles. Han har underskrevet et gældsbevis på adskillige millioner kroner, og hans alt for store månedslønninger, honorarer, diæter osv. vil blive sendt herop til hans nordvestjyske fæller, som har frembragt ham og i en periode fundet sig i hans svagheder. Den skade, en mand som Ruben Angst kan gøre i Bruxelles, er ubetydelig i forhold til de store penge, vi pumper ud af ham.

Det endelige valgresultat oplyses i løbet af et par dage. – Vi skal have navngivet og afstraffet de vælgere, som stemte imod Ruben, og jeg er på sporet af dem, udtalte redaktør Knockel, mens han i nat undersøgte de få samfundsfjendske stemmesedler for fingeraftryk.

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion

 

Hesteansigter og andre afvigende hovedfaconer genvinder magt og ære

Fysiognomisk storreportage: Crass Børsting
Foto: Cecil Grøn, Lubbah Gurfinkel m.fl.

En stilfærdig, men gennemgribende samfundsrevolution er på vej hen over Nordvestjylland. Hestehoveder, blomkålsører, fem-dobbelte pludderhager, stærkt fremskudte øjenbryn og indfaldne gummer vil snart igen være symboler på magt og anseelse.

Hestehoveder01

Bag denne lykkelige udvikling står Hestehovedklubben af 1927, som efter mange års stilstand nu atter er i rivende fremdrift.

Hestehoved02

Hestehovedklubbens grundlægger, beslagsmed Pholbert Haraldsen (1839-1941) præsiderede ved sin alt for tidlige død over en folkebevægelse med flere hundrede eksempler på deforme fysiognomier. Uigennemtænkte forsøg på at komme til at ligne alle andre har i de efterfølgende årtier undergravet nordvestjysk selvstændighed, men nu kalder Pholberts barnebarn, kondomvulkanisør Hippo Haraldsen, Klamhuse Vestermark, til modrevolution.

Hestehoveder03

– Vi er startet i det stille, men vores seneste udendørs parade samlede over 214 stærkt afvigende hovedformer, og ved alle kommende nordvestjyske valg og udnævnelser kan vi gøre os gældende med knusende styrke, udtaler hr. Haraldsen jr.

Hestehoved04

Louis B. Knockel har støttet klubbens rekonstruktion med rådgivning og mange hundrede opmuntrende lussinger. – Jeg har lagt vægt på, at ikke kun heste-, men også hunde- og grisehoveder kom med i bevægelsen, og det er lykkedes til fulde. Mine egne efterkommere, såvel de to- som firbenede, marcherer taktfast fremad i denne nordvestjyske folkestorm.

SE OGSÅ:

HenvHalunkSLATNEARME