Strålende ung superpamper løser alle problemer

Jubelreportage i særklasse: CRASS BØRSTING
Foto: FELLAH PROMOTION m.fl.

Flere hundrede års rolig og gradvis nordvestjysk fremgang kan nu accelereres dramatisk. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller en superpamper, 27-årige Bob Fellah, søn af fækaliesorteringsformand Benny Fellah-Frederiksen, Klamhuse Hede, og unge Bob lover os astronomiske, næsten øjeblikkelige fremskridt på alle fronter.

Bob Fellah pamper

Venner og beundrere af den unge mand har investeret hundredevis af kroner i hans beklædning, hår, tænder, penis, fodtøj og ansigtshud. Indsatsen for at løfte Bob fra ordinær pamperstatus til europæisk superklasse kulminerede, da han for nylig deltog i et tre-ugers pamperkursus på universitetet i Plovdiv, Bulgarien.

Jublende skarer var samlet omkring Klamhuse Landstation, da Bob vendte hjem, og det står nu klart for alle, at han er fremtidens mand.

Superpamper02

Superpamper03

Superpamper04

Blandt Bob Fellahs valgløfter er en forøgelse af de sociale udgifter på 300 procent, gratis adgang til offentlige lussingmaskiner, en sænkning af spiritusafgiften fra 4,7 til 2,1 procent pr. flydende litermål samt en ugentlig hornorkesterakkompagneret masturbationsparade fra Blodhavn tværs over Klamhuse Hede til jernbanepladsen i Nr. Usseldrup.

Superpamper05

En seks-sporet motorvej til Holstebro og videre mod Grindsted og Süderlügum vil blive anlagt, og badehotellet på Blodhøj skal efter 36 års stilstand omsider bygges færdigt og indvies i sommerens løb.

Fellah valgplakat

“Valgplakater er trykt, men tilslutningen til Fellahs kampagne tegner så overvældende stor, at selve valghandlingen nok kan springes over,” erklærer den betroede kampagneleder, slubbertlogeforstander Lupo Schneckelfritz.

Følg fremskridtene i lokalavisens kommende jubelreportager (og det er en ordre).

SE OGSÅ:

HenvAngsteksplosion

Retur til avisens forside

4 tanker om "Strålende ung superpamper løser alle problemer"

  1. jette

    Angst æder sjæle op, giver sarte, luftige vomme og vællingfarvede brunvarer. Det flyder i spandevis til glæde for faecalkampagnelederen.

    Svar
    1. admin Forfatter

      Meget ærede fr. Jette, De beskriver situationen med stor præcision. Frem til valgdagen vil afføringen flyde som aldrig før.

      Svar
      1. john

        Den arbejdende jævne mands forsvarer og beskytter. Familiens fortaler. En sand ven af folket. Af den skidne og emmende mødding, skyder rosen så fagert og fin.

        Svar
        1. admin Forfatter

          Allermest ærede hr. John, jeg har den samme betagende fornemmelse af, at næsten alt nu vil lykkes. Generationer af pampere har skuffet os, men her er det sande mirakel.

          Svar

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image