Mine damer og herrer: Er dette løgn?

BRÆNDENDE DEBAT OM LOKAL NYHEDSFORMIDLING

En påtrængende og ind imellem sprængfarlig debat om mediernes såkaldte falske nyheder flammer hen over kloden og bemærkes også her i Nordvestjylland.

kassefakturamaskine02

Under ledelse af avisens mangeårige betroede chefbogholder Eulalia bin Prügelwaffel har 237 engagerede nordvestjyske læsere i aldersgruppen 32-104 år gennemgået udvalgte nyheder, der var under mistanke for at være helt eller delvis falske.

Resultaterne bringes herunder i telegrafisk kortform:

HenvKOLLEKTIVOVENSTÅENDE JUBELREPORTAGE kan frifindes for enhver mistanke om fordrejning eller overdrivelse. Samtlige de afbildede vehikler og personer genkendes dagligt på landsdelens gader og veje.

HenvSALTMINEOGSÅ DENNE samfundsvigtige lokalnyhed står sin prøve, idet den er 98 procent korrekt. Fr. Hildur Skumfinkel, saltminens ejer, angives at være erhvervspædagog. Hun er retteligt fhv. tangomassagepædagog med diplomeksamen fra folkeuniversitetet i Havana. Således korrigeret når nyheden op på de ønskværdige 100 procent.

HenvJakobsenMATROSBORDELDA DENNE STORNYHED ramte forsiden, vakte det en vis opsigt i maritime kredse, og vi har derfor underkastet såvel matroser som prostituerede et fornyet skarpt forhør. De bekendtgør under lussingansvar, at hvert eneste ord er sandt, og at de ledsagende fotos giver et udførligt og dækkende indtryk af begivenhederne. Vi tilstiller i den anledning  vor korrespondent, hr. Jakobsen, en med bladguld belagt præmiefaconfækalie og glæder os til at høre fra ham snart igen.

Gennemgangen og efterprøvningen af vort lokalmedies veracitet er hermed afsluttet og kan ingensinde genoptages.

SE OGSÅ:

henvstjernerny

2 tanker om "Mine damer og herrer: Er dette løgn?"

  1. Wilhelmur Termopylerus

    Jeg vidste det !
    Men en tung sten falder alligevel fra mit hjerte. Middagsmåltiderne i vor store familie vil fremover forløbe langt mere disciplineret. Afrettende lussinger over bordet og velrettede spark med træskostøvler under bordet, giver ofte noget værre svineri hvis ikke træfsikkerheden er i top.

    Svar
    1. admin Forfatter

      Meget ærede hr. Termopylerus
      At skabe tryghed i familierne er en af avisens vigtigste opgaver og har alle dage været det.
      Varm tak for Deres tilkendegivelse og på gensyn ved forårsdisciplinparaden på Blodhavn Nordstrand 2. marts kl. 06.34 prc.

      Svar

Skriv et svar til Wilhelmur Termopylerus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image