Jernaldermaleri bortsælges i disciplinært øjemed

Mønsted

Et fremragende jernaldermaleri, udført af kunstneren Poppa bin Mønsted jr. og skænket af avisens ven, hr. godsbesidder von Lauenborg, kommer nu under hammeren til fordel for Den Knockelske Familiefonds fortsatte folkeopdragende og disciplinære indsats.

Alle seriøse bud over 60.000 kroner kan afgives via svar-funktionen på denne side. Velbegrundede bud under 60.000 kroner vil muligvis også komme i betragtning.

MERE NYT I AVISEN:

HenvBOLIGSEKTION

6 tanker om "Jernaldermaleri bortsælges i disciplinært øjemed"

  1. Lullah Canister

    Jeg byder 34,19 kr. Det er, hvad jeg har til overs på månedsbudgettet, når afdrag på gebis og den løbende kondomregning er betalt. Billedet skal bruges til opmuntring for mine fire mellemsvært retarderede børn i alderen 11 til 47 år.
    Venlig hilsen
    Lullah Z. Canister, Sengeløse
    P.S. Hvor stort er det?

    Svar
    1. admin Forfatter

      Meget ærede fr. Canister
      Min varme tak for Deres bud, som vil indgå i fondens endelige overvejelser.
      Maleriet måler med ramme 449 x 549 cm, så det kræver jo nogen vægplads og højt til loftet. Har man ikke det, kan man overveje at skære det op i mindre bidder og måske endda opnå en fortjeneste ved at sælge disse enkeltvis. Rammen kan anvendes som brændsel.
      Med højagtelse signeret, Deres
      Louis

      Svar
  2. Frikka C. Pubis-Blutnagel

    Da det er mit inderligste ønske at bringe oldemor Poppas hovedværk tilbage i slægtens eje, tillader jeg mig hermed at afgive et bud lydende på kr 4,71 og dertil 432 rytmiske lussinger (til udbetaling prompte ved auktionens afslutning) medsamt et lettere slidt 10-turskort til Udhuse Ornestation.

    Jeg tillader mig endvidere at henlede Hr. Auktionarius’ opmærksomhed på at den anden byderinde, fr. Canister, tidligere har udøvet særdeles landsdelsskadelige virksomhed og herunder gentagne gange har forsøgt at sabotere Klamhuse Gede- og Disciplinærfestival ved at fremvise sine unævnelige.

    Jeg har altid kaffe på kanden.

    Ærbødigst,

    Frikka C. Pubis-Blutnagel (f. Mønsted), fhv. brunvaredefektrice
    Udhuse Fladstrand (per Blodhavn Postofficin)

    Svar
    1. admin Forfatter

      Allermest ærede fr. Pubis-Blutnagel

      Deres bud og de ledsagende bemærkninger må fremkalde begejstring blandt alle kunstnerisk og kulturelt begavede nordvestjyder. Hovedværket skal tilfalde Dem, hvis ingen byder højere. Sidste frist er i morgen kl. 06.13 prc., og mindste acceptable overbud er kr. 4,72, dertil 433 rytmiske lussinger (til udbetaling prompte ved auktionens afslutning) medsamt et 11-turskort til Udhuse Ornestation, medsamt en balje frisk omrørte landfækalier.

      Vi venter i dirrende spænding!

      Svar
  3. Allan Møller Rasmussen

    Dette smukke maleri dækker – efter det oplyste – 24,65 m2, og da omkring halvdelen af billedet ser ud til at være vand, mener jeg mig i stand til at byde 7 kroner og 31 øre pr. m2 for arealerne på begge sider af vandet..!

    Svar
  4. Anonym

    Allermest ærede hr. Møller Rasmussen. Deres bud nærmer sig det, godsejerfamilien havde imødeset og foruddisponeret til disciplinære formål. Spørgsmålet er nu kun, om et skovsømaleri af denne størrelse kan afhændes uden medfølgende robåd eller i det mindste en kano. Lad os korrespondere herom. Med højagtelse signeret, p.a.v. Deres

    Louis

    Svar

Skriv et svar til Allan Møller Rasmussen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image