Månedsarkiv: juni 2013

Nordvestjyske vehikelproblemer af uhyggelig karakter

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Hilbert Ghummimann m.fl.

En krise af hidtil ukendte dimensioner har ramt store dele af det kørende materiel i vore nordvestjyske hjemsogne. Hermed er liv, ære og velfærd truet, og skarpe modforholdsregler må sættes i værk.

Vehikelkatastrofe

– Vi har set så mange utypiske begivenheder i den sidste tid, at et uhyggeligt mønster tegner sig, udtaler sognevehikelinspektør Arno Q. Stürwolt (fætter til avisens redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt.)

vehikelimudder

Redaktør Louis B. Knockel udtaler efter at have deltaget i et krisemøde om situationen: – Min første tanke var, at der måtte være tale om sabotage, anstiftet af subversive kræfter, og mistanken rettede sig automatisk mod de Holstebro-socialister, der aldrig har villet os noget godt. Også vor egen storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, var inde i billedet.

Vehikelkrise04

– Mod sædvane dukkede der imidlertid ikke håndfaste beviser op, og det står nu klart for mig, at situationen er endnu værre: Fjenden er ikke de kendte skurkefigurer, men onde kræfter inde i selve vehiklerne. Moderne kørende materiel er så kompliceret og sindrigt sammensat, at det til en vis grad bliver selvtænkende og -styrende. En kraftigere disciplinering af vehiklerne bliver derfor nødvendig, og jeg har for en gangs skyld tilkaldt udensogns assistance i form af den internationalt kendte slubbertolog, dr. Peckelrübe fra Slesvig, som har erfaring fra nedkæmpelse af ulydige vehikler overalt i verden.

Vehikelkrise02

– Jeg vil personligt kaste al min energi ind i det arbejde, som nu er nødvendigt, erklærer Louis B. Knockel, – og jeg startede tidligt i morges med at tildele min nabos bulgarsk fremstillede traktor en forsvarlig dragt hasselkæppeprygl over bagpartiet. Den har kørt upåklageligt lige siden.

Vehikelkrise03

SE OGSÅ:

HenvPRAGTVEHIKLER

Showbusiness-tragedie: Bugtaler og dukke afbryder samarbejdet

HalunkLOGO

Bugtaleren Erland Spjät og bugtalerdukken Vladimir afbryder et 17 år langt samarbejde i underholdningsbranchen. Årsagen ligger ikke i samarbejdsvanskeligheder, men derimod i en frygtelig amputationstragedie, der ramte hr. Spjät i onsdags.

Erland Spjät fik begge arme revet af under en omgang brutal russisk kædedans, og kan derfor ikke længere forsætte som bugtaler.

Bugtaler01

– Det ene øjeblik sad armene på deres plads, det næste var de væk, udtaler hr. Spjät og fortsætter: – Det er klart, at jeg må lægge bugtaleriet på hylden og i stedet fokusere på alternative karrieremuligheder.

Den forhenværende bugtaler vil snarligst komme under kniven, hvor han vil blive udstyret med to svulmende gorillaarme. Erland Spjät mener, at abearme er det organiske svar på en sweitzerkniv. Et robust og nyttigt redskab.

– En gorillaarm er et effektivt kombinationsværktøj af kød, muskler og pels. Går operationen efter planen, vil jeg kunne have et multierhverv som massør, armbryder og rejepiller, siger Erland Spjät forventningsfuldt.

Bugtaler02

Dukken Vladimir er gået ganske andre veje. I dag blev den tidligere bugtalerdukke ansat hos et velanset bordel, hvor han fra nu og i al evighed vil fungere som dunkedukke af 1. grad.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKahllunværksted

 

Over 200 friske nye cigardrenge

Rygekampagne fejrer triumfer overalt i Nordvestjylland

Dette års kampagne for udbredelse af tobaks- og anden rygning har fået en mildt sagt forrygende start. Kampagneleder Josias Lumbago-Larsen, overlærer gennem 62 år ved Nørre Usseldrup Eksamensskole, har efter blot en uge registreret flere end 200 friske nye cigardrenge.

Kampagneleder

Kampagnen fortsætter på fuld kraft. Det er flere årtiers forsømmelighed, der skal indhentes, men nyt mod og forstærket optimisme må fylde vore hjerter, udtaler hr. Lumbago-Larsen.

Rygernyt

Louis B. Knockel har støttet det opdragende arbejde med talrige lussinger og en gavmild donation af de lyngcigarer, som medlemmer af hans husstand traditionelt tilvirker hen over vinteren. Hertil kommer nu et storslået nyt bidrag fra Knockel-familien. Den enbårne søn, Albert II Knockel, blev i morges kl. 05.37 udskrevet fra Svagbørnskolonien på Blodhøj og vil straks kaste al sin genvundne styrke ind på den sejrende side.

AlbertKnockel

Med røg og gnister sprudende fra majspiben, og med håndfladerne smurt ind i lussingcreme, skal unge Albert fremme den gode sag overalt i hjemsognene. Hvis en ikke-rygende turist kommer inden for rækkevidde, vil han eller hun også straks få en håndspålæggelse.

Rygernyt2

– Når rygefrekvensen blandt de unge er tilbage på 1980-niveau, vil hr. Lumbago-Larsen og jeg overveje andre kampagner, udtaler Louis B. Knockel. – Masturbationsidræt, lussingdans, insektdressur og alle de øvrige sunde og fornøjelige fritidssysler, som den opvoksende slægt gennem århundreder har dyrket, skal fremmes og genoprustes.

Familiehygge

SE HELE DEN RIGT ILLUSTREREDE KAMPAGNEPRÆSENTATION HER:

HenvRYGERKAMPAGNE

Elektrisk henrettelse efter urinværksproblemer

Kraftværksbestyrer Jasmus Kraase fik mandag morgen kl. 05.45 serveret sit livs sidste portion kødsuppe med knas, leveret i rygende varm tilstand fra Brunmølle Udflugtskro. Efter en grundig barbering og karbolafvasking af hele det 72-årige legeme blev Kraase tilgodeset med en lokalt rullet cigar, ligesom et kortvarigt intimt samvær med en dertil egnet avlsged var arrangeret for ham.

kraase

Mens der endnu var glød i cigaren, blev Kraase til ledsagelse af Borgervæbningens Hornorkester ført ud på verandaen foran den brunmalede skurvogn, der siden 1959 har været hans hjem. På Klamhuse Stationsplads var lokalbefolkningen opstillet i ranke kolonner for at bevidne og applaudere hans med elektrisk strøm gennemførte henrettelse.

Baggrunden for vor egns definitive afsked med Jasmus Kraase er de hyppigt tilbagevendende nedbrud, der har kendetegnet hans mere end 40-årige ledelse af Klamhuse Urinkraftværk.

En skæbnens ironi er det, at lokale elektriske henrettelser gennem så mange år har været umulige på grund af lav spænding i det ledningsnet, hr. Kraases kraftværk skulle forestille at betjene. Vor førende unge opfinder Nathan Mandrik har imidlertid muliggjort effektive, næsten smertefri elektrokutioner ved hjælp af en husdyrdrevet generator, og dette kom tidligt mandag morgen hr. Kraase til gode.

kraase3

Det sprødristede, appetitligt duftende kadaver blev straks efter elektrokutionen kørt østpå mod Klamhuse Kødfoderfabrik. Rygter om, at der undervejs fandt en partering sted, og at det knockelske personel, tyende og husdyr senere samme dag fik serveret flæskesteg skal hermed på det skarpeste tilbagevises. Alt er foregået sømmeligt og efter reglerne.

SE OGSÅ:

HenvKalkunhenrettelse